Ingen jul uden honningkager! Og det behøver ikke være bagerens halvhårde med chokoladeovertræk - nej jeg foretrækker dem bløde og saftige, og heldigvis fandt jeg sidste år i Amo's julebagebog en rigtig god opskrift, som jeg igen i år har brugt. Jeg har lavet 3-dobbelt portion, som gav lige knap 5 plader kager (jeg har doblet opskriften op her):
1080 g hvedemel
600 g honning
270 g sukker
3 æg
3 tsk. stdt. kanel
3 tsk. stdt. nelliker
3 tsk. stdt. ingefær
3 tsk. natron
Honningen smeltes under omrøring i en gryde.
Sukkeret kommes i en skål og den smeltede honning hældes over under omrøring - lad den køle lidt.
Æggene piskes sammen og røres i sukkermassen sammen med krydderier, natron og mel.
Dejen æltes - den er lidt skør i det, men efterhånden får den en bedre konsistens.
Rul dejen ud i ½ cm tykkelse - ikke tyndere! og udstik i figurer - lav evt. hul til at hænge kagerne op i.
Bages på bageplade med papir (eller bagemåtte) i 10-12 min ved 175 grader - de hænger lidt i, så det er vigtigt med et underlag på bagepladen - og de vokser en anelse, så de må ikke ligge for tæt.
Kagerne kan overtrækkes med mørk chokolade eller tegnes på med royal icing (glasur af æggehvider med flormelis) - eller spises som de er!
Kagerne smager rigtig godt - så godt at familien "kom til" at spise dem direkte fra ovnen, mens de stadig var varme.
Jeg er nikkel-kobolt-krom allergiker og vil her lægge mine bedste opskrifter og billeder af resultaterne - en måde for andre at få inspiration og ikke mindst en måde hvorpå jeg selv kan huske alle de gode opskrifter, jeg har prøvet.
søndag den 18. november 2012
søndag den 4. november 2012
Så er julen startet hos os
Ja, jeg ved mange vil mene det er vel tidligt, at snakke jul, her første weekend i november, men for at kunne nå alt uden stress, har vi valgt, at sådan er det hos os!
Jeg har i dag bagt de første julesmåkager - vanillekranse og citronpinde.
Vanillekransene er en genganger fra sidste år (samme opskrift), mens citronpindene er en nyklassiker.
Vanillekranse med inspiration fra "God mad, Let at lave"
Jeg er altid nødt til at lave en KÆMPE portion, da de af erfaring ryger lyn hurtigt!
Denne opskrift giver ca. 150 stk (står der i opskriften - jeg har ikke talt)
1 vanillestang
330 g. smør
500 g. mel
220 g. sukker
1 æg
Vanillestangen blendes (hel) med 2 spsk. af sukkeret. At bruge det hele giver godt "bid" i kagen
Smøret smuldres i melet.
Resten af sukkeret, vanillesukkeret og ægget tilsættes og samles hurtigt med hænderne
Stilles på køl mindst ½ time.
Ovnen tændes på 200 grader.
Dejen køres gennem en kødhakker med småkageplade i - den lille stjerne, og formes til kranse - gerne i forskellige størrelser. Du kan også rulle den til tynde pølser, men det giver ikke lige så fine kanter på kagerne.
Bages i ca 7-10 minutter - jeg bagte dem i 8 min.
Citronpinde med inspiration fra Amo's julebog
Giver ca 75 stk (jeg har heller ikke talt her, men tror det blev til langt mere, da jeg lavede dem til små pinde)
250 g. mel
175 g. smør
125 g. sukker
1 æg
skal af 1 øko-citron
Citronskallen rives (pas på ikke at få det hvide med) og blendes med sukkeret, så der ikke er lange strimler i.
Alting æltes sammen og dejen sættes på køl i mindst ½ time.
Ovnen tændes på 200 grader.
Dejen køres igennem en kødhakker med småkageplade i - den lille stjerne eller en rund - de flyder lidt ud, når de bliver bagt, så evt. mønster bevares ikke.
NB - dejen er meget klistret!
Egentlig er det meningen, at de skal laves til kranse og der skal citronglasur på - men for det første er alt det der med at pynte et hav af småkager ikke lige noget jeg orker efter 5 timer i køkkenet og så ville jeg gerne have, at de skulle være forskellige fra vanillekransene, og derfor blev det til pinde på ca. 2-3 cm.
Bages i ca. 6-8 min. - jeg bagte dem i 8 min.
Begge småkager kan med fordel laves samtidig, når nu kødhakkeren alligevel er i brug.
Jeg lavede 3-dobbelt portion af begge opskrifter og håber at de holder til jul!

Abonner på:
Opslag (Atom)