søndag den 15. april 2012

Cup cakes!

Jeg fik lyst til at prøve at lave "noget med smørcreme" og det blev så til en gang cup cakes. Selve kagen var et pulver (det ligner mig ellers rigtig dårligt) hjembragt fra USA.


Det var jo også smørcremen, der var det vigtigste element i min kage, da jeg de seneste par måneder har set timevis af film på youtube med Crumb Boss - en bager fra New Jersey, som bager og fortæller - med, som spørger og spørger mens hun filmer - god underholdning og masser af tips og tricks!






Herfra har jeg også fået opskriften på smørcreme og har oversat den til dansk med danske ingredienser. Desværre bliver den ikke helt så hvid som den bliver hos Crumb Boss - måske fordi smøret er mere gult her - og så bruger jeg vanillesukker i stedet for vanille ekstrakt.


Ingredienser:
6 past. æggehvider (jeg brugte 5 bægre a 1 1/4 æggehvider)
350 g. sukker
240 g. flormelis - sigtet
175 g. palmin (stuetemperatur)
500 g. smør (stuetemperatur)
2-3 tsk. vanillesukker


Æggehvider og sukker smeltes over vandbad, mens du rører i det med fingrene hele tiden til massen når op på 45 grader og alt sukkeret er smeltet. Gryden/skålen hviderne og sukkeret er i må ikke røre vandet fra den nederste gryde.


Massen tages af varmen og piskes i en stor skål i ca. 3-5 minutter til det bliver en marenges. Flormelissen tilsættes på en gang og piskes med.


Smør og palmin tilsættes på en gang og piskes til det bliver en ensartet masse.


Vanillesukkeret tilsættes og piskes grundigt med.


Portionen deles evt. op og farves i den/de ønskede farver.


Kan holde sig 4 dage ved stuetemperatur, 2 uger i køleskabet eller 2 mdr. i fryseren (skriver Crumb Boss).


Der skulle angiveligt være nok til at fylde og pynte en kage - men jeg pyntede 21 cup cakes og puttede halvdelen i fryseren.


NB: smørcremen er MEGET blød!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar