Ind imellem finder vi ny inspiration i opskrifter i reklamerne - men - der skal altid ændres noget i opskrifterne før de bliver spiselige for mig.
Denne gang var det en Føtex-reklame, hvor der var en opskrift, som så spændende ud - bare den blev lavet helt om!
Cannelloni a la mig
450 g. kyllingefilet
rapsolie
1 pk. skivede champignon (til mandens store fortrydelse)
2 røde snackpebre
½ broccoli
1 pk. friske lasagneplader
revet ost i massevis - cheddar og mozerella blandet
1/4 l. madlavningsfløde
Kyllingen strimles og brunes i olien.
Champignonerne tilsættes og bruner med.
Grøntsagerne renses og skæres i småstykker og tilsættes.
Lasagnepladerne skæres i 5-6 stykker og kyllingeblandingen puttes inden i pladerne, der rulles som pandekager.
Rullerne lægges i et ildfast fad/bradepande og resten af fyldet lægges rundt om, fløden hældes over det hele og osten fordeles hen over.
Bages midt i ovnen i 20 min. ved 175 grader.
Næste gang vil jeg nok putte endnu flere grøntsager i.
Der var nok til os 3 - plus til frokost dagen efter til mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar